torsdag den 6. september 2012

TOUGH (AS) NAILS

Jeg har haft disse skønheder liggende et stykke tid, og nu synes jeg at jeg ville dele dem med jer der læser med.

Det drejer sig om neglepleje i denne omgang - nærmere bestemt Sally Hansen. Produkterne kan købes i Matas og på deres webshop.

ad101b30

Fine ser de ud!


432515de 101977d8
Først i rækken er Diamond Strength ultra rich cuticle cream. Mit første indtryk var, at jeg er helt pjattet med emballagen! Den oser af stil! Selve cremen er, som der også står, utroligt drøj - ultra rich. Den er absolut min go-to når der skal bekæmpes neglerødder, for den giver så meget fugt selvom man bruger meget lidt af produktet af gangen. Den dufter lidt syntetisk af et eller andet ubestemmeligt, som jeg tror er frugt - men det er ikke en duft der er voldsom, og jeg synes faktisk den dufter skønt! Lidt som en blanding af frugt og slik.


d930d646
Som I kan se, er der ikke brug for særlig meget produkt af gangen. Her har jeg kun lige dyppet fingeren ned i cremen, og der er rigeligt til 5 fingre.

64fffe6b
Dup forsigtigt lidt produkt på neglebåndet over hver negl, og så gælder det ellers om at massere den drøje creme godt ind! Den er super nem at fordele, og det giver de lækreste bløde neglebånd. Hvis du har tendens til neglerødder kan jeg klart anbefale denne skønne creme!

1bdbff17 94e170c3
Næste produkt er Maximum Growth cuticle and nail treatment. Lad mig bare være ærlig - mine tanker faldt først på en del af de concealers, der er på markedet. Pennen fungerer nemlig sådan, at man skruer lidt i enden for at skubbe produktet frem og ud i penslen. Super nemt og super smart, men inden man har vænnet sig til den skal man lige være OBS på, at selvom det måske ikke ligner at der kommer noget produkt ud, så kommer det altså! Det lærte jeg på den hårde måde da den lige pludselig dryppede :-)

a456db11
Jeg bruger den primært på selve neglene. Jeg går stort set altid med neglelak med mindre jeg får direkte forbud, og udover at mine negle har en kedelig tendens til at flække i lag, kan det være hårdt for neglene at blive udsat for neglelak og neglelakfjerner ofte. I den forbindelse er denne vidunder-pen min bedste ven!
Penslen gør, at produktet er super nemt at fordele, og det fedter ikke. Den eneste hage kan være, at den dufter/lugter lidt kraftigt af marcipan - dvs. temmelig sødt. Det er dog til at leve med, ihvertfald for mig personligt, for den gør virkelig underværker for mine stakkels negle!

Diamond Strength cremen koster 79,95 og Maximum Growth pennen koster 74,95 på Matas's webshop. Jeg var lidt skeptisk og kunne ikke finde ud af om jeg var for fornæret til at give så mange penge for negleprodukter, men min skepsis blev absolut gjort til skamme. Begge produkter er drøje i brug og jeg skal helt klart i Matas igen når jeg engang løber tør!

/M